NYHEDSBREV nr. 17 - mandag d. 3. juni  2019
__________________________________________
Venskabsforeningen for Ældre Danskere og Indvandrere
www.venskabsforeningen.dk

Computer-dansk er aflyst frem til sommerferien.

D. 5. juni - Grundlovsdag og valg til Folketinget.
Nu er der sendt valgkort ud til borgere, der kan deltage i valget. Det kan danske statsborgere over 18 år og har fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne. Borgere, der er udsendt af den danske stat, arbejder for internationale organisationer, som Danmark er medlem af, er udsendt af en dansk hjælpe-organisation og studerende i udlandet kan også deltage i valget.Statsministeren skal senest udskrive valg til folketinget efter fire år. Men hvis der er flertal for en mistillids-erklæring til regeringen, skal regeringen gå af, og der udskrives Folketingsvalg til de 179 pladser i folketinget. Sidste valg til folketinget var d. 18. juni 2015, så Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valget meget sent og tæt på valget til EP (26. maj). Måske håber han, at han kan trække flere stemmer til, når valgkampen bliver så lang. Han har sikkert også håbet på at venstre ville få et godt valg til EP. Det fik de, og de har nu et godt afsæt til Folketingsvalget. Det har været lidt forvirrende med de mange plakater til både EP og Folketingsvalg. Til dette valg er Danmark opdelt i 3 landsdele. De er delt op i 10 stor-kredse, der igen er opdelt i 92 mindre opstillings-kredse.

Da Danmark fik sin Grundlov d. 5. juni 1849 blev enevælden afskaffet, og demokratiet indført. Nu skulle kongen ikke længere regere landet, men folke-valgte borgere. Men det var kun 15% af befolkningen, der kunne stemme. Først i 1915 blev Grundloven ændret, så også kvinder, tjenestefolk og fattige fik stemmeret.

Vi holder lukket Grundlovsdag og 2. Pinsedag (10.juni)

Heldagsturen d. 11. juni.
21 har meldt sig til turen - 17 medlemmer og 4 gæster. Turen koster 50 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke-medlemmer. Vi kører herfra kl. 9 og er hjemme ved 16 tiden. På vej til Fjorden Hus i Vejle får vi formiddags-kaffe/te med frisk-bagt brød, ost og marmelade. Tag gerne dit eget krus med. Der er gratis flaske-vand. Husk en madpakke til frokost. Vi spiser nok vores medbragte frokost på museet "Kongernes Jelling". Tirsdag bruger vi til at forberede os på besøget i Jelling, danskernes gamle kongeby.

Sommer-afslutning holder vi d. 20. juni. Vi har endnu ikke besluttet, hvor vi spiser vores medbragte mad. Det afhænger af vejret.
NB. Dette er nok det sidste nyhedsbrev før sommerferien.

Husk at betale 25 kr. for te/kaffe i juni.
 

Kalender
Mandag i maj/juni - Udendørs fitness kl. 10-11. Frokost kl. 11.30.
Torsdag d. 20. juni - Sommerafslutning.
Tirsdag d- 13. august - Foreningen åbner.